Min ekskone blev selv engang forfulgt af en anden billist.
Hun havde lige sat mig af til et socialt arrangement og ville vinke farvel til mig. En billist kørte med en ½ meters mellerum efter hende og signalerede tydeligt, at han skulle forbi. Han gasser voldsomt op, kører forbi og skærer skarpt ind foran hende imens han gestikulerer og rækker den lange finger. I et kort øjebliks irritation giver hun fingeren tilbage.
Manden klodser bremserne, holder ind til siden og stiger ud. Han kommer faretruende hen imod hende. Min eks gør det klogeste og gaser op og kører væk fra ham. De næste 5-10 min går med at køre hurtigt igennem en mindre provinsby med ham den anden lige i hælene. Det er først da hun hurtigt svinger ind i en tilfældig indkørsel, at han mister hende af syne og blot suser lige forbi.
Hun havde mareridt om det flere år efter og en bil som gasser op, kunne få hende til at gippe og blive bang. Hun var højgravid med vores nu 13 årige søn. Var hun selv skyld i det? Tja.. Hun ved udemærket godt hun ikke skulle have reageret på hans provokationer. Men dertil og forfølge hende ved høj hastighed for at.. Hvad? "Snakke med hende?" Jeg tvivler.
Jeg ville ønske det blev en mulighed at have dash kameraer installeret hvoraf tydelige færdselsovertrædelse, truende adfærd mm. kunne indrapporteres. Der er så mange spader derude som ikke burde have kørekort og/eller er til decideret fare for andre billister. Det vanvittigt.
Giv mig et parti som ville gøre ovenstående sidste afsnit til en mulighed og de ville få min stemme pronto. Det uanset om det er ejeren selv som kørte bilen eller en "kammerat/familiemedlem" som har lånt bilen. Bøden, eller i slemme tilfælde konfiskeringen af bilen, skulle nok få ejeren til at tænke sig om en ekstra gang, før bilen bliver lånt ud.