Indiana Jones & the Infernal Machine (1999).
Spillede demoen i mine meget unge dage, hvilket jeg erindrede da jeg lidt tilfældigt stødte på spillet inde på gog.com. Dengang lykkedes det mig dog ikke at finde spillet i butikkerne. Så nu greb jeg chancen og besluttede mig for at spille det igennem, delvist motiveret af at genspille demo-delen.
Spillet er grundlæggende nok et forsøg på at få del i successen fra Tomb Raider, som jo udkom få år tidligere. Og Indy er jo perfekt til denne rolle. Spillet har dog mere fokus på puzzles.
Controls er ret komplicerede, og banerne begynder at blive lidt ensformige hen mod midten. Et par af de senere baner, som foregår på et skib, og i en mine, er dog virkelig godt lavet, og giver en bedre fornemmelse af at være Indy. En skam de ikke fandt denne opskrift tidligere.
Spillet er overordnet set ganske fint, men ikke noget at bliver alt for begejstret for. Der er mange timers underholdning, især hvis man ikke fristes for meget af walkthroughs. Jeg tyede dog til walkthrough flere gange, når jeg sad fast for længe. Især i de sidste par baner, hvor jeg egentlig bare gerne ville gennemføre det hurtigt.
Det viste sig desværre at demo-banen var lavet særligt til demoen, og ikke findes i det egentlige spil. Til gengæld kan man købe et skattekort, som lader en vende tilbage til Peru og besøge stedet, hvor Raiders of the Lost Ark begynder.
3/5 indyhatte. Ville have været 4/5 hvis de fleste baner var som 11, 12 og 13. Og 5/5 indyhatte med mere enkle og mindre krakilske controls.