synchaoz
- E-peen: 59
Har DM’et D&D 3.5 og 5e i en hel del Ă„r efterhĂ„nden. Fantastisk sjovt. Jeg vil dog argumentere, at det vigtigste job man som DM har er, at forstĂ„ at det ikke handler om dig. Det handler ikke om dit eventyr og den historie du gerne vil fortĂŠlle – det handler om dine spillere og deres plads i din historie. Det er dit job, at sĂžrge for at de kan fortĂŠlle deres historie. Du skal ikke skrive et eventyr som de skal passe ind i – du skal skrive et eventyr, som kan skabe rammerne for dine spilleres karakterer. En kĂŠmpe fejl jeg begik i starten var altid at skrive et eventyr som et film manuskript, hvor spillerne var skuespillere der skulle fĂžlge den historie jeg havde planlagt, og helst ikke afvige alt for meget. Det kunne jeg godt mĂŠrke nogen gange blev lidt tungt og kedeligt for mine spillere, ogsĂ„ selvom historien ofte var spĂŠndende nok.
Jo mere jeg stoppede med at kontrollere historien og spillet, og istedet bare lod spillerne tage kontrol, jo sjovere blev vores sessioner. Jeg begyndte bare at tilpassede og improvisere min historie lĂžbende, istedet for at planlĂŠgge en helt masse plot points og “guide” mine spillere til hele tiden at fĂžlge min rĂžde trĂ„d, sĂ„ begyndte jeg bare at smide nogle brĂždkrummer som de kan fĂžlge eller ej. Hvis de gĂžr det? Fint, sĂ„ kĂžrer planen videre. Hvis ikke? Fint, sĂ„ ĂŠndrer vi planerne og ser hvad det fĂžrer til. Langt mere sjovt for alle involveret.