Hvad med lidt voxels i kaffen?

Af ElSenator · 03.03.2021 19:47

Voxelbaserede spilmotorer har været kendt siden 80'erne. Og i start-90'erne var man en kort overgang i tvivl om, hvorvidt det bedst gav mening at basere 3D-acceleratorer på voxels eller polygoner. Branchen rettede dog forholdsvis hurtigt ind og pegede på polygoner, hvilket resulterede i, at voxelbaserede spil var nødsaget til at udregne alt direkte på CPU'en.

Men spillene fandtes. Flere vil nikke genkendende til spilnavne som Delta Force og Outcast. Begge spil er fra 90'erne og brugte voxels til rendering af terræn. Dog er der lidt polemik omkring, hvad man skal kalde voxels, og teknologien fra Outcast bliver i dag i stedet omtalt som en "raycasting engine". Dengang kaldte de den dog "Voxel engine".
Begge spil nød stor opmærksomhed i medierne grundet spillene selv, naturligvis, men også grundet den bagvedliggende teknologi. Som sagt var det fra en tid, hvor intet endnu var hamret ind i runestenen, så forskellige teknologier blev prøvet af.

Siden da er der rendt meget vand i søen. Og voxels nyder i dag større succes end nogensinde før. En af de primære årsager er, at mængden af regnekraft i vores PC'ere nu er så høj, at voxels er et reelt værktøj man kan bruge til at designe hele spil omkring. Samtidig kan mange af beregningerne nu udføres direkte på GPU'en via deres compute units. Og det muliggør nogle ganske sjove game mechanics.

Et af de nyeste skud på stammen er spillet Meor. Det pryder sig af, at udregning af næsten hele spilverdenen er udført direkte på grafikkortet. Noget man kun kunne drømme om for bare 15 år siden. Inspirationen fra Minecraft, et andet voxelbaseret spil, er tydelig. Og der er mange flere eksempler. Et andet nyere spil er spillet Teardown, der også gør kraftigt brug af voxels.

Noget helt andet er spil-effekter. Voxels bliver i dag brugt blandt andet til simulering af røg og god-rays i ganske "normale" polygon-baserede spil. Det er som regel et af de håndtag, man skruer på i grafikmenuerne. Jo højere kvalitet, jo højere opløsning af voxel-matrix bruges der, når effekten traces fra lyskilderne.

Link til Meor hos Steam:
https://store.steampowered.com/app/1319310/Meor/

Link til Teardown hos Steam:
https://store.steampowered.com/app/1167630/Teardown/

Mere generelt om voxels:
https://en.wikipedia.org/wiki/Voxel

Kommentarer

Se debatten i forummet

03/03/2021 kl. 19:47 #0

Voxelbaserede spilmotorer har været kendt siden 80'erne. Og i start 90'erne var man en kort overgang i tvivl om hvorvidt det bedst gav mening at baser
[Læs hele nyheden her: Hvad med lidt voxels i kaffen?]

03/03/2021 kl. 19:55 #1

Fed anekdote!

Jeg husker Delta Force. Shit, det var fedt dengang.

Dette svar blev ændret 5 år siden af Nickell.

03/03/2021 kl. 20:15 #2

Ja Delta Force hældte jeg godt nok også en del timer i, også i co-op. Spillet var vist egentlig ret primitivt, men geez grafikken var flot for din tid!

Outcast husker jeg som helt vildt epokegørende med grafikken og det havde et ret unikt udtryk pga. Voxel teknikken. Meget andet husker jeg til gengæld ikke så selve spillet har sikkert været lidt meh.

Andre mindeværdige titler med Voxel grafik er C&C Tiberian Sun (enhederne) og Commanche spillene (terræn).

Mincraft er renderet i alm. polygoner, men bruger åbenbart Voxel teknikken til terrændata.

03/03/2021 kl. 21:19 #3

Jeg spillede en del Delta Force 2 online. Det var sgu fedt.:)

Nintendo Influencer På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA
03/03/2021 kl. 21:56 #4

#0, Ja, det var vist ret groundbreaking for open world tactical shooters some jeg husker det.

#1, Det er også sådan jeg husker det. Der blev netop slået på tromme for grafikken og det tekniske i spillet. Og jeg har selv spillet det, men husker intet af gameplay fra det udover at løbe rundt og skyde med en lille pewpew-skyder.

Men jeg var fascineret af voxel grafikken. Som så åbenbart slet ikke er det man kalder voxelgrafik i dag. Men det er altså også et lidt flydende term.

03/03/2021 kl. 22:21 #5

Comanche: Maximum Overkill(1992)
WOAAAUUUW! Altså dengang i '92. jeg så den på en x86 386DX 40MHz(var en STOR pc, hvor jeg er fra)

Blade Runner(1997) Kun figurerne, men stadig.

Outcast(1999) Nåede ikke rigtigt at spille.(svag Socket 7 med K6-2 400MHz, samt i gang med værnepligt)

My TIE! My nimble coffin! Og det ér KUNS med Collector's CD-ROM 1995! En snarligt uddøende single Player med Logitech Wingman Extreme Digital 3D - der “skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen”...
04/03/2021 kl. 07:12 #6

#4 Commanche! Ja FFS. Det var vildt. Var gået amok og havde købt 486DX33 (lidt over 17.000 kr mener jeg) så jeg havde en fest. Tak for de gode minder.

04/03/2021 kl. 10:37 #7

JEg spillede ekstremt meget COmmanche 3 af Novalogic - det er virkelig et spil jeg savner at spille - også selvom jeg aldrig blev helt god til air-to-air combat. Jeg var mest til at snige mig ind og så lade enten hellfires eller artillery om at udradere fjenderne.

04/03/2021 kl. 17:14 #8

Det var sku tider

GL & HF
04/03/2021 kl. 17:19 #9

God læsning.

Kan godt huske Delta Force. Det var ret fedt. Kan godt være jeg skal havde kigget på Meor lyder som noget knægten måske kunne tænke sig.

04/03/2021 kl. 18:39 #10

auch meor ser ringe ud 😕

04/03/2021 kl. 20:13 #11

#8, Der går nok et års tid før Meor bliver til et reelt spil. Lige nu er det en ren voxel tech demo. Men man kan se konceptet med elementerne der opfører sig forskelligt. Det bedste eksempel i den nuværende demo er vand. Det løber ned over andre elementer på en noget mere realistisk måde end i Minecraft eksempelvist. Meeen, det er stadig noget groft i kanten.

05/03/2021 kl. 07:36 #12

Der skal nu heller ikke meget til at lave simuleringer der er mere realistiske end minecraft, men kan godt se sammenligningen.

Tear down ser godt nok også fedt ud

Der opstod en uventet fejl. Genindlæs 🗙

Forbindelsen blev afbrudt

Det sker tit på mobil, når browseren har været i baggrunden. Vi prøver automatisk at genoprette forbindelsen.

Genopretter forbindelsen...

Stadig ikke forbindelse. Prøver igen om sekunder.

Vi kunne ikke genetablere forbindelsen.
Prøv igen eller genindlæs siden.

Sessionen blev sat på pause af serveren.

Sessionen kunne ikke genoptages.
Prøv igen eller genindlæs siden.