Hehe, velkommen i klubben. Den har vi godt nok også haft med den første... Vi fik et råd af svigermor, som vi fulgte 99%. Det gik på, at sidde i døren, og HVER gang hun rejste sig, gik man hen og lagde hende ned. Og det skulle konsekvent være hver eneste gang. Hvis det ville tage 50 gange, og du gav dig på 49 gang, så startede du tilbage til 0. Det fulgte vi, og efter et par dage var det ovre. Tror det meste vi var oppe på var en 20-25 gange. Men det er konsekvent, hver gang.
Om jeg vil give rådet videre, ved jeg ikke. Det er hårdt imens det står på, men der kommer flere af den slags "udholdelses kampe" med årene. Jeg er langt mere konsekvent og regel ret end min kone, og det kan mærkes. En putning fra min kones side har somme tider taget 1½-2 timer, med renden frem og tilbage imellem værelser, læsning, sange, fadervor, og jeg skal komme efter dig... Hun siger så hun godt kan lide det, men at det somme tider tager for lang tid. Jeg putter dem på et givent tidspunkt, læser 10-15 minutter (Satser på 10, øger til 15 hvis det passer med histore/kapitel) Ligger dem ned, siger godnat, og går ind ved siden af, i tilfælde af at de kalder. De sover uden problemer efter 10 minutter 99% af tiden, fordi de ved jeg er striks, og deres afpræsselses metoder ikke virker. Min kone kan godt rende lidt frem og tilbage, hente lidt vand, gå med den ud og tisse og alt det der pjat. Det gider jeg ikke, så der er jeg fast. Måske kunne jeg godt være lidt mere large ind i mellem, men det virker.
Så de får 2 forskellige oplevelser af at blive lagt i seng, og det kan de sådan set godt finde ud af at navigere i. Den ælste er 9, den yngste er er 6. Tror vi gik fra tremmeseng til den øverste fra en køjeseng vi havde savet til, så der stadig var den der sengegavl, de ikke kunne trille ud af. Den sover den mindste stadig i, og det er først nu at vi snart overvejer om hun skal over i en rigtig seng. Men det er mest fordi den er ved at være træls og så har den blot en skumgummi madras, og vi vil gerne give hende lidt bedre seng at sove i.
Anyway, tag det du kan bruge, og glem resten. Keep up the good work, at du spørger betyder du ikke er ligeglad med dit afkom, godt gået! 😉