Jeres holdning til utroskab?

Jeg tænker nogle gange over hvor ødelæggende utroskab kan være for en familie og samtidig har jeg fra tid til anden hørt reklamer i radioen hvor det direkte fremstår som en handelsvarer med slogans som "gør dit liv mere spændende med en affære" osv.

Når jeg hører om folk som er deres partner utro, hører jeg ofte holdningen at det skal man blande sig uden om, det er ikke dit problem osv. Havde der i stedet for utroskab været vold indblandet, så den ene part have slået den anden, så havde holdningen været en anden, hvor man skulle gøre alt for at hjælpe ofret.

Personligt forstår jeg ikke tanken om at det er en "personlig sag", hvis personer vælger at udsætte deres partner for den slags, hvortil jeg mener at det er ganske god kutyme at gøre den forurettede partner opmærksom på problemet, på lige fod som det ville være at blande sig i familie sager hvor der er vold / overgreb indblandet.

Det er blot min mening. Hvad tænker i om emnet?

Problemet i modsætning til vold osv er at du ikke ved historien og om forholdet osv egentlig er dødt.
Det er aldrig i orden og forhold bør afsluttes før den slags sker, men mener ikke det kan sammenlignes med vold selvom begge ting gør ondt på indblandede på hver sin måde og kan være lige hårdt.

mener også at man bør informere den forudrettede. Alt andet er respektløst jo. man kan også vende den om alt efter hvordan man kender parret og informere den som er utro om personen ikke selv fortæller det ellers vil du 🙂

Men mennesker vil hellere lade stå til end blande sig. Det er jo lettest 🙂

Det bliver så endnu mere kompliceret når der er børn i forholdet også. De er altid de store ofre for folks liderlighed :S

så summasumarum, har man børn og er utro uden at fortælle det er man en kæmpe idiot. En ting er at gå fra en partner pga. manglende kærlighed osv hvilket jo er helt ok. det sker. En helt anden er at være i et forhold man vil og så stadig ikke kunne holde bukserne og så sidde ved spisebordet om aftenen og holde alle de andre for nar.

Jeg synes utroskab er skammeligt og under lavmål. Det handler om at være et ordentligt menneske - og det er man ikke når man er utro! Føj!!

Det er nok også årsagen til at jeg har dårlig samvittighed hver gang!

Som en der har været ramt af utroskab.

Heraus! I en sådan, fart at det kan der slet ikke læres at stave til, selv ikke hvis der indhentes hjælp af Brian fra de store klasser.

Om folk vælger at kneppe udenom, er en privat sag, som ikke rigtig rager andre. At du måske ikke deler han eller hendes ageren, er en anden sag, men alt ialt, kommer det i sidste ende ikke dig ved.
Du ved jo ikke om kvinden i forholdet f.eks. ikke længere gider sex og manden kun får noget en gang om måneden eller hvert halve år, når en mand så står i sådan en situation og ikke bliver tilfredstillet, har jeg fuld forståelse for at de kan blive fristet til at få deres behov dækket andet sted. Den opførsel ligger sker jo ikke fordi manden er et dårligt menneske eller vil sin kone ondt, det er ageren som ligger i vores DNA, så hjælper det ikke at være moralen's vogter i andre folks liv.
Faktisk vil jeg vende den om og sige at folk som stikker deres næse i andres forhold kan være meget ødelæggende.

Jeg vil tilføje at i et forhold er kommunikation enormt vigtigt, hvis man som mand f.eks. ikke føler at man får sine behov dækket, så skal han også være i stand til at tage samtalen med konen.
For at holde gnisten i forholdet kørerende, kræver det arbejde. Mange parforhold falder i fælden hvor de efter at have fået børn, er forældrene tilbøjelig til at køre på automatik, hvor man skal nå at tage sig af børnenes dagligdag, handle ind, lave aftensmad, lektier osv, og så er der ikke rigtig mere overskud til at komme hinanden ved når dagen er omme. Nej her skal man finde tiden til at kæle og gøre ting for hinanden, have regelmæssigt sex osv, hyr engang imellem en barnepige så i kan tage ud og spise eller på anden måde dedikere tid til jer selv, ellers glider man stille og roligt fra hinanden, hvilket til sidst ender i skilsmisse, hvilket over 50% af alle ægteskaber i danmark Iøvrigt gør.

Jeg mener ikke utroskab er sort/hvid - faktisk er det utrolig gråt.
Der er utrolige mange faktorer som spiller ind.

• hvad der anses som utroskab er forskelligt. Der kan også være lavet specielle aftaler i forholdet.
• det er også forskelligt hvad der tilgives og hvad der giver et brud.
• er der børn i forholdet
• var det noget som der skete en enkelt gang i fuldskab
• er det et længere varende sidespor
• osv.

Utroskab kan være utroligt ødelæggende, men det kan være lige så ødelæggende at afsløre det så igen jeg syntes ikke det kan stilles så firkantet op.

Min holdning til utroskab: Lad være.

Hvis det ikke går længere i en sådan grad at man har behov for et forhold med en anden, så bør man først afslutte sit nuværende forhold.

Spændende at holdningerne er spredt. Det afspejler meget godt de forskellige holdninger jeg møder når jeg har debatteret emnet med folk face to face.

Som jeg læser det, går for-argumentationen dog på at der kan være "gode grunde" til hvorfor den ene part er utro, hvilket gør det "ok"? Jeg er enig i præmissen om at der kan være ganske gode grunde til at den ene part oplever et behov for at være sammen med en anden. Det kan være ren og skær liderlighed som følge af at denne følelse ikke bliver mødt på hjemmefronten, men det kan også være spændingen, en ny flirt, osv. Der kan være mange grunde, dog mener jeg ikke at det er det samme som at det er ok at handle på disse.
I forhold til at sammenligne det med vold, så vil jeg mene at der også kan være mange gode grunde til at opleve følelsen af vrede og raseri, samt opleve lysten til at udøve vold. Dette er dog ikke det samme som at det er ok at gøre det i praksis.

Som med vold, mener jeg at utroskab ligeledes er en variable størrelse, hvor noget er værre end andet.

Prøv at forestille jer at der er en familie med børn osv. Manden har så en affære med konens søster, hvilket står på over en længere periode. Konen kommer hjem og finder ud af det og brækker mandens næse i et raserianfald. Hun ender med at blive anmeldt for vold. Dette er et tænkt eksempel, dog mener jeg at det viser urimeligheden i det. Personligt ville jeg hellere modtage en brækket næse, end at opleve at utroskab - samt hvad dette svigt måtte medføre for familien.

Jeg er i øvrigt helt enig i det som du skriver i #4 Knekker, vedr. at det er vigtigt at vedligeholde et parforhold, så man ikke ender i skilsmissestatistikken.

Bams skrev (#2):

Jeg synes utroskab er skammeligt og under lavmål. Det handler om at være et ordentligt menneske - og det er man ikke når man er utro! Føj!!

Det er nok også årsagen til at jeg har dårlig samvittighed hver gang!

Haha ?

Utroskab er nedern, men man skal ikke blande sig i det... Medmindre man står den forudrettede nært og ikke er synderligt tæt knyttet til forudretteren... Står man midt imellem skal man ikke røre det med en ildtang, det kan give bagslag på ni millioner forskellige måder og hvad end der sker er man efterfølgende implicit i begivenhedsforløbet..

man kan desuden på ingen måde sammenligne vold med hvad to sammentyggende mennesker vælger at gre sammen. Ej heller selv om der er sårede partnere på begge sider af samkvemmet. Det ligger folk frit for at bolle med hvem de vil hvis de vil. Det ligger ikke folk frit for, at tæske løs på andre

Utroskab er så egoistisk som noget kan være, og det er så forkert som noget kan være.

Jeg synes det mest interessante er at seksuelle behov af mange bliver stillet op på en pedestal, højere end den forpligtende relation til det andet menneske. Derfor "må man ikke blande sig i andres utroskab". Det er faktisk muligt at sige nej til sine impulser, heriblandt pludselige seksuelle lyster til andre end ens egen partner - og det er i alle tilfælde bedst for alle.

Utroskab er en rodet og unfair ting. Jeg har aldrig været utro og jeg har ikke været udsat for det (ikke så vidt jeg ved i hvert fald) og jeg håber da aldrig nogensinde, jeg bliver udsat for det. Med det sagt er mennesker bare....mennesker. Vi kan vel i reglen alle begå den fejl. Det bedste, man kan gøre i sådan et tilfælde, må være at indrømme det, undskylde det 63.000 gange og lade den anden bestemme skæbnen for forholdet. Og så i øvrigt aldrig gøre det igen. Dertil kommer selvfølgelig, at man er nødt til at tale om årsagen bag gerningen. Var man bare fuld og snotdum, eller lå der mere bag? Vælger ens partner at smutte fra en, må man bare mande sig op og acceptere det og hvis man virkelig gerne vil forholdet, må man lægge sig hårdt i selen og bevise det.

Jeg har selv været udsat for det efter et 3 års forhold. Og det var endda en af mine daværende kammerater hun var sammen med. De var iøvrigt lige gode om det.

Det er svært at sætte ord på hvor hårdt det var at komme igennem... Det er jo ikke bare akten i sig selv. Det er det ultimative svigt af tillid fra det menneske du holder allermest af. Og at det så samtidig sker med en kammerat... Heldigvis sagde hun det selv, så jeg fik det ikke at vide af nogle andre.

Jeg taler naturligvis ikke med nogen af dem i dag. Men jeg kan skrive under på, at det har ødelagt noget i mig mentalt. Jeg har meget svært ved at befinde mig i forhold nu om stunder.

Så jeg er 100% imod det lort. Med mindre det er noget par har aftalt med hinanden. Men så kalder man det nok ikke utroskab.

EDIT: Iøvrigt, den der "Det skete en enkelt gang i fuldskab", den kan folk eddermame stikke skråt op. Man skal ikke komme og sige til mig at man kan "upse" sig igennem et helt samleje uden at "det lige var meningen". Det er simpelthen den lammeste undskyldning for at være en idiot.

Hvis jeg skal perspektivere det, og min egen oplevelse: Når jeg tænker tilbage i dag, så kan jeg sagtens se at vi nok, ærlig talt, ikke var ment til at skulle være sammen resten af livet. Så fair nok, forhold falder fra hinanden. MEN! At man er så ynkelig mentalt skruet sammen at man ikke tør gøre det forbi ved at sige det, og i stedet lader det løbe ud i åen og ende i utroskab. Så mand jer for fanden da op og tag diskussionen! Utroskab er jo netop noget folk gør fordi de mentalt er skredet fra forholdet. Men det ville sgu' da være rart for alle parter, hvis den anden part ikke skulle bruge de næste 10 år på at lære at stole på en partner igen. SÅ! Afslut forholdet hvis du vil være utro. Det er sgu' nok fordi du er nået dertil. Og det er ALTID bedre end at springe bomben i hovedet på din partner med utroskab og det svigt der hører til.

Emilsa skrev (#10):

Utroskab er nedern, men man skal ikke blande sig i det... Medmindre man står den forudrettede nært og ikke er synderligt tæt knyttet til forudretteren... Står man midt imellem skal man ikke røre det med en ildtang, det kan give bagslag på ni millioner forskellige måder og hvad end der sker er man efterfølgende implicit i begivenhedsforløbet..

man kan desuden på ingen måde sammenligne vold med hvad to sammentyggende mennesker vælger at gre sammen. Ej heller selv om der er sårede partnere på begge sider af samkvemmet. Det ligger folk frit for at bolle med hvem de vil hvis de vil. Det ligger ikke folk frit for, at tæske løs på andre

Har du samme holdning til hvis en random person stjæler fx en cykel, udøver tyveri i en butik, sviner en kassemedarbejder, eller overfuser folk pga hudfarve, seksualitet, osv? Er holdningen her også "Ja, det er lidt nederen, men det skal man ikke blande sig i, da udfaldet potentielt set kan eskalere og blive værre"?

Jeg er med på at utroskab og vold ikke er det samme, som i samme handling. Der er dog nogle fælles træk, ved at der er tale om grundfølelser hos "gerningspersonen" som har fået lov at vokse sig store, hvorefter personen vælger at handle på et impuls af denne. Som skrevet tidligere, så forstår jeg udmærket godt følelserne der ligger bagved, dog er det efter min mening det at personen handler på følelsesimpulset, som er problemet. Der hvor jeg ikke forstår forskellen i argumentationen er at det er nogo at handle på et vrede impuls og slå, eftersom det medfører et offer, dog er det helt fint at handle på liderlighedsimpulset og knalde udenom, selvom dette ligeledes medfører et offer. Der hvor den for mig stikker helt af, er når det ligefrem i radien bliver opreklameret som om at det er en god idé, lidt i samme boldgade som kviklån og gambling.

I forhold til din holdning med at alle kan bolle med hvem de har lyst til, så længe de involverede bollepartnere er enige om dette, så glemmer du den vigtigste person i ligningen, nemlig offeret - den som står tilbage og får sit liv ødelagt, fordi partneren vælger at være egoistisk. I tilfælde af at du er typen som ville skride til handling og blande dig ift. det som jeg starter dette indlæg med, hvad er så din grund til hvorfor du mener at man ikke bør blande sig i utroskab? Mener du ikke at der er et offer, eller hvordan skal det forståes?

Utroskab bliver aldrig okay.

Men at sidestille det med vold er meget forkert.
Vold er ulovligt og farligt, utroskab skal man nok komme sig over selv om det ikke er sjovt.

Og utroskab er bestemt ikke stort og hvid som andre også siger.
Jeg vil vove den påstand at der altid ligger mere bag, så som at forholdet ikke fungere ordentligt, eller man ikke får den fornødne opmærksomhed fra sin parter mere. osv.

Vil godt være den første i tråden der indrømmer jeg har har været det mod en ex-kæreste jeg bode med.
Problemet der var det ikke gik så godt, og den snak tog jeg med hende flere gange, for ikke at sige mange gange.
Men intet ændret sig og hun kørte bare videre i samme rille som om intet var sagt.
Det var ikke så dårligt at vi var klar til at gå fra hinanden på det tidspunkt. Selv om når jeg tænker tilbage så var det nok kommet.
Og når der er en smule knas i mekanikken ja så tror jeg også men er mere tilbøjelig til at kikke mere rundt om hvad der er omkring en.
Det endte også med jeg til en fest på arbejdet fandt sammen med en kollega, som jeg så i dag har været sammen med i lidt over 12 år 🙂

Så vil ikke sige jeg fortryder noget, og sådan ting sker nogen gange selv om det ikke ligefrem er planlagt.

Så er helt enig med dem der siger det er en privat sag.
Det er ikke noget der kommer andre ved 🙂

zyDocx skrev (#14):

Har du samme holdning til hvis en random person stjæler fx en cykel, udøver tyveri i en butik, sviner en kassemedarbejder, eller overfuser folk pga hudfarve, seksualitet, osv? Er holdningen her også "Ja, det er lidt nederen, men det skal man ikke blande sig i, da udfaldet potentielt set kan eskalere og blive værre"?

Jeg er med på at utroskab og vold ikke er det samme, som i samme handling. Der er dog nogle fælles træk, ved at der er tale om grundfølelser hos "gerningspersonen" som har fået lov at vokse sig store, hvorefter personen vælger at handle på et impuls af denne. Som skrevet tidligere, så forstår jeg udmærket godt følelserne der ligger bagved, dog er det efter min mening det at personen handler på følelsesimpulset, som er problemet. Der hvor jeg ikke forstår forskellen i argumentationen er at det er nogo at handle på et vrede impuls og slå, eftersom det medfører et offer, dog er det helt fint at handle på liderlighedsimpulset og knalde udenom, selvom dette ligeledes medfører et offer. Der hvor den for mig stikker helt af, er når det ligefrem i radien bliver opreklameret som om at det er en god idé, lidt i samme boldgade som kviklån og gambling.

I forhold til din holdning med at alle kan bolle med hvem de har lyst til, så længe de involverede bollepartnere er enige om dette, så glemmer du den vigtigste person i ligningen, nemlig offeret - den som står tilbage og får sit liv ødelagt, fordi partneren vælger at være egoistisk. I tilfælde af at du er typen som ville skride til handling og blande dig ift. det som jeg starter dette indlæg med, hvad er så din grund til hvorfor du mener at man ikke bør blande sig i utroskab? Mener du ikke at der er et offer, eller hvordan skal det forståes?

Med alle de ting du sammenliner med her, bliver jeg virkelig nød til at spørge om du mener utroskab burde være ulovligt?

kongkim skrev (#16):

Med alle de ting du sammenliner med her, bliver jeg virkelig nød til at spørge om du mener utroskab burde være ulovligt?

Ja, det ville jeg som udgangspunkt mene var passende, ift. hvilken skade / men / ulempe, som offeret påføres.

Det kan formentlig være svært at bevise det, da utroskab ofte går hånd i hånd med løgn og fralæggelse af ansvar, dog ville det passe mig fint hvis der fx blev vedtaget bødestraf for utroskab i ægteskaber, hvor forurettede så selv kan bestemme om vedkommende vil anmelde eller ej. Ønsker forurettede at tilgive og kæmpe for at rette op på forholdet, så kan vedkommende - som fx hvis en person oplever at få en lussing af sin partner i en brandert - vælge at tilgive og satse på at alt bliver godt igen. Modsat har forurettede dog også muligheden for at sige stop, samt anmelde personen som laver stank.

Som jeg ser det er det helt fint at miste ønsket om at fortsætte er parforhold, dog har man så bare et ansvar for at afslutte det.

Jeg mangler lidt argumenter som taler for, hvorfor det bør være okay at påføre andre mennesker denne smerte, når lovgivningen fint dækker et hav af andre påførsler af smerte/ulempe.

At blive overfuset, være udsat for racistisk tilnærmelser og dine andre eksempler, har alle det til fælles at det har været aggressive handlinger, udført med hensigt til at skade offeret. At en knepper udenom, er samleje gjort i positiv lidenskab. Der er altså en ret stor forskel.

zyDocx skrev (#17):

Ja, det ville jeg som udgangspunkt mene var passende

Der er folk med åbne forhold, folk med løst forhold, folk i ekslusive forhold osv osv, med andre ord, hvordan folk har det med forhold er noget af en gråzone, alt efter hvor afslappet folk er med det. Jeg synes det er ret vildt at du kan sidde her og mene at folk skal i fængsel blot for at bolle udenom.
Med din logik burde folk også komme i fængsel for at blive såret over at være kaldt fede Anders.

Ikke nok med at det er vildt holdning du har, men har du overhovedet gjort dig nogen tanker om hvordan retssystem skulle varetage denne byrde, eller den pandorax box af muligheder sådan en lov ville åbne op for af bitre ekskærester som vil hævne sig efter at fyren er smuttet fra dem. "Hvad, slår du op med mig? Jamen så tror jeg da vist lige jeg hellere må anmelde dig for utroskab, så kan det være du ville tænke dig en ekstra gang om inden du såre mine følelser og ego fremover".

Jeg er som udgangspunkt egentlig lidt ligeglad med hvad andre folk vælger at gøre, men hvis det er en der står mig nær, som er udsat for det, så vil jeg sandsynligvis støtte vedkommende - næsten uanset hvad årsagen kan være til at det er nået dertil. Skal ikke kunne udelukke at der kan være undtagelser, men er endnu ikke stødt på sådan et tilfælde.
Jeg har oplevet par gå fra hinanden, hvor hele omgangskredsen mere eller mindre troede, at det forhold var skrevet i sten for evigt. Det er dog ikke så ofte at sådan noget er sket i min nuværende omgangskreds, nu jeg tænker mig om. Det var noget andet da jeg boede i den sydlige ende af Danmark, og der har jeg endda også selv begået det.

Som andre siger er det ikke sort/hvid, men jeg synes at man bliver klogere med mere livserfaring (Lærer at tage hensyn til andre end sig selv) - dvs. det er der nogen der gør. Statistikkerne siger umiddelbart også, at nogen bliver dummere med alderen. Det bliver rigtig spændende at se hvad der sker til sommer/efterår i år, hvor alt pludselig begynder at åbne op...

Min holdning ændrer sig imidlertid, når det kommer til voksne mennesker med børn, eller måske generelt hvis man er gift - alt efter hvordan konstruktionen er sat op. Der er der pludselig flere og mere at tage hensyn til, og med tanke på hvad det efterfølgende kan udvikle sig til af skrækscenarier hos advokater, hos familieretshus og ellers hos domstolene generelt, så vil mit råd altid være, så se dog efter at få gjort det forbi, før du går i lag med nye herligheder. Lad nu være med at tage den/de smagsprøver - Du ved jo godt at det bliver opdaget, og når det sker, så tager pokker ved bæstet! 🙂