Emilsa skrev (#24):
#19
“positiv lidenskab”…? Det er eddersparkeme en forsimplet og komplet unuanceret måde at beskrive utroskab…? hvad hvis vi sætter din beskrivelse på spidsen og antager, at den utro part går ud og voldtager en? Er det så også “positiv lidenskab”?
Du sætter ikke noget på spidsen - du ved jo godt hvad han mener. Så enten er det her ualmindelig dumt eller utrolig uhæderligt.
@ZyDocs - Det er jo helt vanvittig langt ude at ville kriminalisere hvad samtyggende liderlige voksne mennesker gør sammen. Det lugter en smule af Sahira eller gammelkristelig morallovgivning - og uanset hvad er det totalitært som bare satan at ville involvere staten i hvad der foregår i soveværelset mellem voksne myndige mennesker.
Du sammenligner kartofler med aluminum i forsøget på at ligestille det at være offer for en forbrydelse / overgreb, med det at have sårede følelser og føle sig svigtet i et parforhold. Du udvasker betydnignen af begrebet offer.
Jeg anfægter jo ikke at handlingen sex er forkert. Det er omstændighederne, hvortil det lyder som om at vi ikke er enige omkring anskuelsen af, om der rent faktisk er et offer eller ej. Med offer mener jeg den uvidene part, som står tilbage og bliver bedraget og får sit liv ødelagt for en kortere eller længere periode.
Måden hvorpå du tolker hvad jeg skriver, svarer til hvis du tolker "cykeltyveri bør straffes" som "det bør være forbudt at være cyklist". Jeg ved ikke hvordan jeg kan gøre det mere tydeligt ift. hvad jeg mener, men som skrevet så mener jeg på ingen måde at det er forkert at folk boller med dem de har lyst til, så længe alle parter er enige om at det er cool, dog ændrer omstændighederne sig markant, hvis der er indgået et ægteskab - en kontrakt.
Jeg mener ikke at jeg sammenligner kartofler og aluminium, dog tror jeg ikke at du forstår hvad jeg mener. Det er ikke det samme. Hvis du er uenig i præmissen om at der er et offer i ægteskaber hvor den ene part vælger at mislige de aftalte spilleregler, på trods af at dette medfører konsekvenser for den sårede part, så formoder jeg ikke at vi når til enighed.
Det er i øvrigt muligt at det lugter at sharia, gammelkristelig morallovgivning osv, dog mener jeg ikke at det i sig selv gør det til et ringe forslag. Jeg taler jo ikke om at der skal hugges hænder af, brændes folk, osv. Jeg taler omkring økonomisk kompensation, som går nogenlunde hånd i hånd med lovgivningen som potentielt set er blevet udnyttet via et ægteskab.
Jeg har en god ven som fandt sammen med kvinde. De blev gift og købte et hus. Efter ganske kort tid - under et år - finder kvinden sammen med en kollega, hvorefter den står på utroskab, løgn, bortforklaringer osv. indtil de bliver skilt. i perioden forsøger min ven gentagene gange at opfordre til parterapi osv, hvor han famler i blinde, indtil brikkerne ift. hendes svigt stille og roligt kommer på plads og de bliver skilt. Han har en højere uddannelse end hende og tjener derfor mere. Eftersom de er blevet gift ender hun derfor med at få halvdelen, hvilket i praksis betyder at han - økonomisk set - har finansieret en stor det af den pose penge hun får med sig ud af ægteskabet. Kvinden ender med at købe min ven ud af huset, hvor hendes nye kollega så flytter ind. Som jeg ser det, har min ven i dette tilfælde været et offer - både følelsesmæssig, økonomisk og ift. tiden som er brugt på dette. Min ven er mærket af denne episode og jeg tvivler på at det hele bare er fint og glemt inden for den nærmeste årrække.
Når ægteskabet - kontrakten - dikterer hvordan økonomien bør deles ved lov, så kvinden i dette tilfælde slæber af med økonomi som hun ikke har fortjent, så har jeg svært ved at se hvad der er urimeligt i, hvis hun kunne blive pålagt at skulle betale erstatning for den ulempe hun har efterladt min ven i.