Som det ser ud nu, har jeg ingen planer om at skulle have en PS6, da Sonys retning ift. at gå digital only ikke tiltaler mig og min samler hobby på området. Er jeg sur på Sony? Nej, overhoved ikke. Hvis de har lavet nogle beregninger på det og nået frem til at det giver dem en bedre forretning at gå digital only, så fred være med det. Så giver det i mit hoved fint mening at de vælger den løsning og så ignorerer den 1% som råber op omkring fysiske spil. Jeg har ret mange PlayStation spil på tværs af platformene, men jeg ser det nok mere som en relation der stopper, hvor vi så bare går hver vores vej. Fik jeg tilfældigvis en PS6 i gave, en crazy god pris eller tilsvarende, ville jeg nok også bruge den en smule, dog ville der være langt imellem spilkøb, da jeg ikke har interesse i at købe digitale spil. Så i praksis betyder det nok bare at jeg smider flere penge imod Ninteno, eller køber mere retro i fremtiden, da PS6 ikke kommer til at skulle tænkes ind i spilbudgettet.
Jeg kan sagtens se de fordelene ved digitale spil, så som ikke at skulle håndtere discs og letheden ift. anskaffelse. Med det sagt, forstår jeg ikke hvordan relativ mange folk er ligeglade Sonys udmelding, med privatøkonomi in mente.
Når man køber et fysisk spil, får man BÅDE selve spiloplevelsen OG en genstand som repræsenterer en IRL værdi. Når skiftet overgår til digital only, køber man udelukkende spiloplevelsen og IRL værdien går i 0 når fortrydelsesretten er udløbet. Taler vi få spil er det nok ligemeget, men hvis man ellers køber mange spil stacker det op over tid.
Opskaleret svarer det lidt til at at man gerne vil være husejer og købe et hus, fordi man synes det er fedt at spare op igennem dette, eller bare synes at det er rart at eje det man bor i, samt vide at ens penge går til noget som repræsenterer en eller anden værdi som man kan sælge på et senere tidspunkt hvis man skulle få lyst til dette. I denne sammenligning går "Sony" nu ud og siger at disse ejerboliger fremadrettet vil være lejeboliger, vel og mærke med samme udgifter som tidligere og så med den krølle på halen at Sony suverænt styrer at man kan blive opsagt uden varsel hvis de mener der er grund til dette (lukke stores, fjerne indhold pga licenser, banne brugere osv.).
Afdrag bliver bare til husleje, og forbrugeren går fra at EJE et aktiv til at EJE 0.
Man kan så vælge at være ligeglad og udelukkende tage udgangspunk i OPLEVELSEN. Ja, der er tale om samme dagligdag, antal m2, udsigt, antal rum, osv. Jeg forstår bare ikke at man er ligeglad med om man ejer aktiver eller ej, med mindre man enten har røven fuld af penge, eller køber ganske få spiltitler. Med økonomiske briller på, er det i hvert fald UDELUKKENDE til ulempe for forbrugeren, så når jeg hører folk som ligefrem byder udmeldingen velkommen undrer jeg mig en del 😀