- Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 1 time, 2 minuter siden af Ghidora.
-
Emne
-
For et par dage siden kom min søn og fortalte at hans roblox konto var blevet lukket, og de ville ikke åbne den igen.
Det viser sig så at han har fået en Intellectual property IP violation nogle gange, hvor de skriver et Assetid nummer, og at deres moderation team har fjernet tingen.
Min søn har læst det som at hvad end det var, var det i hvert fald væk nu. Der var et par måneder efter kommet endnu en af disse, og samme procedure, og så her igen til januar.
Hvad han ikke vidste var at det åbenbart var advarsler om at hans konto ville blive lukket, hvis han fik 3, hvilket jeg så heller ikke kan se nogen steder i deres mails. De linker til deres generelle terms and services som jeg så heller ikke lige har læst igennem. De viser heller ikke tingen det drejede sig om. Min kone havde set at han en gang havde lavet tøj med Garfield på derinde, så det er sikkert sådan noget. Det er nok 4 år siden, og han vidste ikke det var et problem. Som han siger – Det kan jo godt være at jeg har lavet det med Garfield på, men spillene derinde hed måske ikke noget med Garfield, men det var fyldt med figurerne og alle andre gjorde jo det samme, så hvordan skulle jeg vide man ikke måtte det.
Det ændrer ikke så meget, men han har da i hvert fald fundet ud af på den hårde måde at den konto han har haft de sidste 7-8 år med alle de Robux og timer han har stoppet i den, nu lukkes helt.
Som far forsøgte jeg at lave en indsigelse på vegne af mit barn, hvilket man kan I deres form, man kan så kun skrive 100 ord eller lign, så det er ikke nemt at forklare noget, så jeg fik en standard mail retur, som jeg besvarede mere fyldestgørende, så ændrede de “som vi skrev i vores sidste mail” og så samme smøre igen.
Jeg synes det er frustrerende at man ingen gang kan få en dialog med Roblox om det, de sender trods alt links til kæmpe lange sider med terms and services, på engelsk, til en mindreårig i et andet land. Selv EU lovgivningen siger at når det er en platform til mindreårige, skal beskytte mindreårige brugere, og give passende og proportionelle straffe, så børn ikke rammes urimeligt hårdt af foranstaltninger uden forklaring.
Min søn er noget ked af det. På den positive side så kan det være han kommer og spørger næste gang der kommer en advarsel.
- Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...
