Forside Fora Off-topic Hjælp til jobsamtale

  • Dette emne har 17 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 2 uger, 5 dage siden af Snowball42.
Currently, there are 0 users and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    3nickma
    Rusher
    Offline

    Hjælp! Jeg skal til jobsamtale

    Hvad kan jeg forvente? Og hvordan kan jeg forberede mig bedst muligt?

    Det drejer sig om denne stilling med perfekte mødetider, som jeg meget gerne vil have. Skal til samtale tirsdag eftermiddag.

    Er det bare en snak for at se mig personligt an? Er der andre, som kæmper om samme stilling? Kunne der være tests? Og hvilken slags?

    Selvom jeg er 40 år, så har jeg faktisk ikke rigtigt prøvet at blive kaldt ind på denne måde, så er ikke helt klar over hvordan det foregår, eller hvad jeg kan forvente at blive kastet ud i.

    De sidste par år har været som vikar, hvor man bare skal møde op et sted, og så får man instrukser. Før det har det faste arbejde været via lidt mund til mund anbefalinger fra bekendte, og en enkelt gang via kommunen.

    Jeg har dog forskelligartet lagererfaring fra mit nuværende, faste produktionsarbejde og fra tidligere arbejde. Fik hjælp af ChatGPT til at skrive en bedre ansøgning, men mit CV har jeg selv skrevet.

Viser 17 svar - 1 til 17 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #1
    hausner
    Moderator
    • 754 Indlæg
    Offline

    De fleste virksomheder plejer at være ret gode til at varsle hvis der indgår personligheds-test eller anden form for test.
    Jobbets art gør dog at jeg ikke ville regne med en test men mere en samtale hvor virksomheden præsnetere sig selv og jobbet og du får mulighed for det samme. Hvis jeg var dig ville jeg forberede følgende:

    * Find ud af hvordan dine kvalifikationer passer ind i stillingsbetegnelsen og tal ind i det. Truck-certifikat, kendskab til ERP systemet, dansk i tale og skrift osv osv.

    * Find ud af hvordan du kan bidrage til virksomheden (altså hvorfor skal de vælge dig)

    * Find ud af hvad der tiltaler dig ved virksomheden OG jobbet (arbejdstider er ikke nok, men et fint supplement). Eks. forestiller jeg mig det er ret let at tale om hvorfor følgende kunne være ret fedt: “En positiv arbejdskultur, hvor der investeres i medarbejderne” altså en udvidelse af dine kompetencer. Hvis du nu var en person som hele tiden gerne vil lære nyt og udvide dine kompetencer.

    * Research virksomheden og forbered minimum 5 spørgsmål som du gerne vil have afklaret i forhold til enten virksomheden eller job-beskrivelsen som ikke kan findes via 5 min på google. Det viser en ærlig interesse.

    * Forbered dig på de klassiske interview-spørgsmål.
    – Hvad er din styrker, svagheder,
    – Arbejder du bedst i teams eller alene,
    – hvad kan du som andre ansøgere ikke kan,
    – Hvor ser du dig selv om 5 år.
    – Hvordan prioritere du dine opgaver
    – etc. etc.
    vis at du er struktureret og organiseret. Det plejer at være et plus

    * Find ud af dresscode på arbejdspladsen så du kommer i noget passende tøj

    * Hav en ide om hvad du skal have i løn. Der er sikkert nogen ender der skal mødes, men det virker useriøst hvis du kommer med et helt blankt stykke papir her.

    • Dette svar blev ændret 3 uger, 2 dage siden af hausner.
    #2
    Gyldenglad
    Rusher
    • 27 Indlæg
    Offline

    Jeg har selv en lidt mere kommerciel profil, men det er min fornemmelse at man til jobsamtale kan få rigtig meget ud af hvis man kan få dem til at snakke om deres virksomhed. Arbejdsgivere bliver så glade, når de kan få lov til at snakke om hvad de kan og vil.

    F.eks. kunne du:

    – Påpege at du er opmærksom på, at deres bruttofortjeneste er vokset med 20 millioner de seneste 3 år, og deres resultat ved sidste regnskab er virkelig flot. 11 millioner i overskud. Hvordan kan det være? Hvad gør de, som gør at de vinder så meget på 3 år? Det behøver jo ikke være strategiske hemmeligheder de deler ud af, men det kan være en følelse de kan forklare.
    – Er det ejerledet, eller hvem bestemmer reelt? Det kan være interessant for dig at vide, om de mennesker du arbejder for og som du skaber en relation til, er dem som bestemmer om du har en fremtid der, og ikke en udenlandsk investorgruppe.
    – Hvad er deres målsætning for fremtiden? Med en så flot vækst, hvad skal der så ske med virksomheden de næste 5 år? Hvis der skal ske noget vildt, så spil med på den – “det lyder virkelig som en fed rejse!” – “Hold da op, jeg ville være stolt af at kunne være med til at udleve den plan”.
    – De skriver at der er stor vækst på trivsel, herunder arbejdskultur og “investering” i mennesker. Hvad kan det betyde for dig som lagermedarbejder. Betyder det mon, at man kunne vækste i rollen hvis den flotte virksomhedsvækst fortsætter?

    Ift. løn, hvis du bliver spurgt, så plejer jeg selv at bruge denne:

    – “altså… det ville være bedst tjent hvis vi finder et niveau hvor vi ikke behøver tage snakken om løn igen lige foreløbig, hvad har i selv i tankerne?”.
    Når de så lægger et niveau, så siger du noget á la: “Vi er virkelig tæt på hinanden, jeg havde måske forestillet mig (+10-15% mere end hvad de foreslog)”.
    Det lyder banalt, men den virker sgu.
    Medmindre det er overenskomst fordi det er lagerarbejde

    Held og lykke.

    #3
    3nickma
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 246 Indlæg
    Offline

    Wow nogle fede svar! Det vil helt sikkert hjælpe mig, så tusind tak

    Kan godt mærke jeg bliver noget mere spændt, for snart så gælder det sku

    #4
    hausner
    Moderator
    • 754 Indlæg
    Offline

    Held og lykke.
    Lad os høre hvordan det går

    #5
    Kenkari
    Moderator
    • 2813 Indlæg
    Offline

    Det her er en kæmpe fordom, selvom jeg selv har arbejdet på lager.

    Er det bare at komme, spørge hvor trucken er, så du kan vise hvad du kan, spytte på gulvet og spørge hvornår der er frokost?

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #6
    Hell.on.earth
    Rusher
    • 28 Indlæg
    Offline

    Håber samtalen gik godt? Rigtig gode svar fra medrushere… 😊 Det er altid lidt nervepirrende at skulle til jobsamtale…

    #7
    3nickma
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 246 Indlæg
    Offline

    Det her har godt nok været en vild dag, så skal prøve at fatte mig lidt i korthed, for kunne godt bruge lidt afsluttende tips for at “lukke handlen”

    Jeg havde lige knap en times samtale sammen med lagerchefen og den logistikansvarlige. Det startede stille og roligt ud med, at de lidt mere formelt fortalte lidt om hvem de var, og hvad firmaet lavet, og hvordan arbejdsdagen ville være. Følte lidt, at de prøvede at sælge mig stillingen. Imens sad jeg og tænkte, at med de mødetider var jeg jo allerede solgt

    Anyways så løsner stemningen mere op, i takt med man kommer til at “kende” hinanden lidt bedre, så der er en god og glad stemning. Ser fra start af, at lagerchefen har printet to kopier af mit CV, hvor der er markeret et par linjer med gult. Kan se det er under færdigheder, hvor jeg har nævnt Navision og Consignor (Danske Fragtmænd), samt den sidste linje i min profil. Kan ikke lige huske hvad jeg havde skrevet der, men ser det er med at være ikke ryger, meget mødestabil og sjældent syg. Hun spørger hvad det svarer til, og siger jeg har haft én sygedag i det år jeg har været i mit nuværende arbejde.

    De spørger om jeg har spørgsmål, og nævner bl.a. det med den vilde vækst på de 20 millioner i bruttofortjeneste. Har også nogle andre spørgsmål i første runde af hvad jeg kan huske, og de synes det er gode spørgsmål. Vi snakker noget mere om forskellige ting, og jeg kommer i tanke om et par spørgsmål til. Et godt engagement, så det tolker jeg som noget positivt.

    Hen mod slutningen spørger lagerchefen mig ang. min nuværende månedsløn. Det overrasker mig lidt, for kender faktisk ikke lige min månedsløn. Er 14 dages lønnet, og det vigtigste for mig er hvad jeg reelt set får udbetalt. Fortæller dog, at jeg får 149,10 kr. i timen som grundløn + personlige tillæg + frivalgskonto + 10 % i pension. Hun vil gerne videre mere om hvad det ca. løber op i med de personlige tillæg, så siger det er svarende til 160-165 kr. i timen. Tager lidt chancen her, både fordi det vist passer rimeligt godt hvis jeg husker rigtigt, samt det er den løn, som jeg lidt går efter, og håber på at kunne få. Hun regner det om til, at det vil give omkring 26.000 kr. i månedsløn.

    Til sidst takker de af for en god samtale, og fortæller at de skal have snakket med et par andre kandidater. Det forventer og håber de på de er færdige med i denne uge. I næste uge vil man blive kaldt ind til 2. samtale, hvis man kommer med til den. Under alle tilfælde vil man i hvert fald blive ringet op, og også få en begrundelse, hvis ikke man går videre.

    Jeg giver hånd til dem og tager derfra med en fed følelse i kroppen, for føler det gik rigtigt godt når først vi kom i gang med snakken Synes det var en mega fed oplevelse, og er forholdsvis fortrøstningsfuld mht. den 2. samtale.

    Ca. kl. 19.30 ringer min telefon med et nummer jeg ikke kender. Tager den og så er det sørme lagerchefen, der gerne vil se mig til en samtale i morgen kl. 15

    Spørger om det er okay, at vi siger 15.30? Så kan jeg akkurat lige nå at få fri fra arbejdet kl. 15, og med hast nå hen til dem. Det siger hun er okay, men at hun har et møde kl. 16, så der er ikke så meget tid, men er også mest for at diskutere lidt løn og sådan.

    Ved ikke om det var dumt at udsætte det den halve time? Fremfor at skulle bede om pludselig fri endnu engang.

    Anyways så synes jeg det er lidt vildt, og noget overraskende, at de alligevel tager kontakt til mig så hurtigt og midt om aftenen, når jeg havde forstået det først blev i næste uge

    Når hun siger, at det bl.a. er for at diskutere løn, kan jeg så have solgt mig selv for højt? Formoder de har en overenskomst når de er omkring 100 medarbejdere. Så er der nok ikke plads til forhandling, men deres løn er fast, og så er det enten take it or leave it?

    Ifølge en hurtig tur på Google fandt jeg noget fra 1. maj 2024 til 157 kr. i timen, mens ChatGPT nævner 26.000-29.000 kr. om måneden eller fra 161 kr. i timen som lagermedarbejder.

    Jeg vil jo helst ikke gå ned i løn, men hvis det er nødvendigt, så er jeg parat til en lille nedgang. Vil nemlig spare knap 100 km i benzin om dagen, samt jeg vil få betydeligt mere livskvalitet med de perfekte mødetider.

    Beklager det lange svar så sent på aftenen, men måske I har et par ekstra guldkorn til den 2. samtale/lønforhandling i morgen?

    #8
    NightBreaker
    Moderator
    • 1474 Indlæg
    Offline

    Fedt. Håber du får det. Kender ikke til løn iht lager arbejde men lyder meget rimeligt.
    Husk kemi imellem dig og den/dem betyder mere i sidste ende. Bare vær positiv, og i møde kommende.

    #9
    JamesPond
    Rusher
    • 145 Indlæg
    Offline

    Tillykke med det er gået så godt.
    Det er naturligvis svært at tolke når man ikke har været del af samtalen, men vil sige hvis det er for at tale løn mv er det er meget godt tegn da det normalt er sidste del.

    Løn det kan være de har overenskomst og den er fastsat, så tror jeg ikke på du kan forhandle. Du skal gøre dig klart inden hvad du kan gå med til. Hav følgende i tankerne, som du også kan bruge som argumentation (de vil sikkert spørge om du er villig til at gå lidt ned i løn, så giv dem en grund til det):
    Bedre mødetider
    Sparer 100km dagligt i kørsel (betydeligt udgift)
    Mere fritid
    Noget positivt omkring deres firma.

    Det er fint at udsætte det. De ringer med kort varsel så de må også være fleksible.
    Det viser at du tager dit nuværende arbejde seriøst samt du ikke virker for desperat

    #10
    hausner
    Moderator
    • 754 Indlæg
    Offline

    1. Nej, jeg synes det udviser ansvarlighed for din nuværende arbejdsplads at du meddeler at du først kan 15:30 da du skal have fri først. Du har jo også siddet dagen før og sagt du er mødestabil på di arbejde. Så det passer rigtig fint ind i fortællingen.

    2. Du skal KUN tolke det som ekstremt positivt at de allerede vil se dig dagen efter. Det har de kun interesse i hvis de mener de har fundet en passende kandidat. Så det giver dig en lille upperhand her.

    3. Sørg for at du til samtalen idag har 100% styr på hvad du får i løn idag regnet ud på månedsbasis. Både før og efter skat. Det giver dig mulighed for at vurdere på stedet hvilke konsekvenser et lønudspil fra deres side af vil have på din økonomi. Jeg har ikke styr på overenskomster men hvis du starter lidt lavt i forhold til din nuværende løn kan man måske lave en aftale om en lønforhøjelse i slutningen af året når du dermed har bevist dit værd Husk iøvrigt også at løn ikke er alt som du også selv er inde på med de 100km du slipper for. Der må også ligge en økonomisk fordel for dig der som du kan modregne i din nye løn.
    Gammel løn = ny løn – 100km benzin pr dag.

    #11
    3nickma
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 246 Indlæg
    Offline

    Spurgte lige vores lønkontor om hvad jeg egentlig ville få om måneden hvis jeg var månedslønnet?

    Det kan åbenbart ikke lige ses på min lønseddel, men er et regnestykke man skal lave.

    Det gjorde hun for mig, og skrev det ned på et stykke papir jeg fik med.

    Det var vist 23.900 kr. før skat uden fritvalg. Med vores fritvalg på 13 % bliver det 27.000 kr. før skat.

    Det her er uden vores eventuelle personlige tillæg, og fra den 1/7 får jeg 3 kr. mere anciennitet.

    Så kan godt se, at hvis de har overenskomst er der nok ikke noget at gøre, andet end at sige ja eller ej.

    Som I nævner sparer jeg meget benzin, og får et betydeligt mentalt overskud, som jeg godt vil gå en hvis del ned i løn for.

    #12
    Kenkari
    Moderator
    • 2813 Indlæg
    Offline

    Mange gange er mange penge ikke det værd, hvis ikke man mentalt er med på hvad der sker.

    Jeg vil altid vælge en mentalt bedre løsning, end det at kunne få 2000 kr mere i lønposen. Hvis du så samtidig kan spare en lang køretur hver dag, giver bare mere tid til at wanke.. øøøhh.. spille computer.

    "Arguing with retards is like playing chess with a pigeon: No matter how good I am at chess, the pigeon is just going to knock over the pieces, crap on the board and strut around like it's victorious"

    #13
    3nickma
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • 246 Indlæg
    Offline

    WE DID IT BOYS!

    En kæmpestor tak skal især lyde til @hausner og @Gyldenglad samt @JamesPond og alle jer andre

    Det var et lidt kortere møde denne gang, kun lige godt og vel en halv times tid. Det var mest lige for at mærke efter ovenpå samtalen i går, om vi nu stadig havde den gode fornemmelse, og det var vi vist alle 3 enige om stadig var tilfældet.

    Der blev nævnt lidt mere ind til de specifikke arbejdsopgaver, der i øjeblikket lød lidt voldsomme, men er jo sikkert bare til man kommer ind i det. Hvordan ville jeg have det med at håndtere sådan noget i BC 14? Jamen hvis bare der var noget solid oplæring, så ville jeg ikke mening, at det blev et problem.

    Jeg fik også spurgt ind til hvad, der ville ske når man lavede en fejl, både under oplæringen og bagefter? Det var vist ikke noget, der ville give anledning til den helt store ballade, hvis bare man kunne lære af det eller optimere processerne.

    Hun ville også have bekræftet, om ikke godt nok det var 7 dages opsigelse, jeg havde, samt nævnte det med lønnen på de 26.500 kr. som vi havde regnet os frem til i går.

    Der var ikke så meget andet i det, så jeg takkede for deres tid og rejste mig, så de kunne komme videre med resten af deres dag. Endnu engang takkede de for samtalen, og gjorde jeg også selv.

    Ca. kl. 19.30 ringer lagerchefen og spørger, om jeg har mulighed for at sige mit arbejde op i morgen? For hvis jeg har det, så er stillingen min, hvis jeg er interesseret Det var jeg da, så sagde det skulle jeg nok få fikset, så længe jeg bare var sikker på, at vi havde en aftale.

    Lønnen blev sat til 26.500 kr. om måneden uden videre spørgsmål

    Bliver simpelthen nødt til at gå i seng nu, for er ved at kollapse af træthed… Glæder mig så mega meget til, at den ustyrlige træthed meget gerne snart kommer væk pga. de bedre mødetider!

    #14
    Cancerman
    Head Rusher
    • 3096 Indlæg
    Offline

    Sådan! Tillykke 😀

    #15
    hqx
    Rusher
    • 332 Indlæg
    Offline

    Fedt! Tillykke – Og endnu en gang viser rusherne at der kan hjælpes med alt herinde

    #16
    hausner
    Moderator
    • 754 Indlæg
    Offline

    Yeah… Tillykke

    #17
    Snowball42
    Rusher
    • 220 Indlæg
    Offline

    Fedt, og god fortælling om din oplevelse med det hele.

    Så er der vel kun det at glæde sig til nyt arbejde, med mindre transport.

Viser 17 svar - 1 til 17 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...