Jeg går også ofte med tankerne om hvad der skal blive af verden og vores samfund. Jeg frygter ærligt talt for mine børns fremtid, og kan have second thoughts omkring at have sat dem i verden. For jeg synes også der er så meget elendighed over det hele. Nuvel, vi har det (stadig) godt her i lille Danmark, men jeg synes at vores lille verden skrumper ind.
Jeg forskrækkes dagligt på 9gag over de videoer og historier der deles fra lande syd for Danmark (og øst også), og jeg bliver ked af det på alles vegne dernede. Vi snakker både europæiske lande, men så sandeligt også afrikanske lande, asiatiske og i virkeligheden også hele "landet" på den anden side af vandpytten.
Jeg forvirres over hvor desperate og skruppelløse mennesker fra syden og mennesker i magt er. Borgerkrige, invasioner af forskellig art, terror, klima, hate-crimes, wokeness, politik, krig... Jeg ved snart ikke engang hvor jeg skal tage min tekst hen, for der er så meget.... Og jeg sidder trods alt på arbejde, og skal lave noget andet.
For at imødekomme dig en smule, Nickell, så vil jeg nævne, at vi stadig har det godt. Der er ro og fred i min lille bobbel i Herning. Jeg har et arbejde, kæreste, 3 børn, bil og en gaming PC. Jeg synes sgu ikke jeg skal klage over noget. Jeg kan sidde i sofaen hver aften og se Game of Thrones eller Rick & Morty, drikke et glas cola og kysse på dem jeg har kært. Jeg kan sende mine børn ud og lege, og se dem på legepladsen fra min bolig, hvor de kan lege med ligesindede. Jeg kan sidde her på mit arbejde med en kop varm kakao og småsnakke med mine kollegaer. Jeg kan tage hjem, handle i Rema1000 hvor de har alt hvad jeg har brug for. Og så skal jeg i øvrigt til koncert snart.
Jo, vi har det skam godt her. Men jeg er bekymret for fremtiden, og jeg bekymrer mig om hvem der har nosserne eller æggestokkene og magten til at gøre hvad der skal til for at rette op på bare en smule af det.