Jeg har samme Airfryer som #0 linker til, det kan klart anbefales. Jeg brugte selv lang tid på at kigge og havde næsten besluttet mig for en Cosori, men endte med den med 2 skuffer, det er jeg rigtig glad for.
Jeg var selv lidt lunken over at vi skulle have endnu en airfryer, vi havde allerede en Tefal Acti-fry.
Jeg er dog blevet ganske glad for Ninja'en. Den klarer både opvarmningen af rundstykkerne i weekenden mens den anden skuffe laver blødkogte æg. Ellers kan der være hel kylling i en skuffe, så lige lidt snittede kartofler i den anden, det er godkendt, og resultatet synes jeg faktisk er bedre end jeg får det i ovnen.
Nu har vi smidt vores brødrister ud, for den laver bedre ristet brød end brødristeren.
Men når alt kommer til alt er det jo bare en miniovn, og nogle ting fungerer rigtig godt. Det er dog stadig ikke en mirakel maskine, så fritter skal stadig rystet, skufferne vaskes af osv. Og ja, rundstykker tager 11 min i Ninja'en og 14min i ovnen, så det er jo ikke så meget forskel, men for mig er det nemheden og det at jeg lige kan lave 2 forskellige ting på forskellige temperaturer der gør at det er ganske praktisk.
Vi har i hvert fald ikke fortrudt købet.