Forside Fora Medier/Kunst/Kultur Film & TV Manglende diversitet i casting

  • Dette emne har 67 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 14 minuter siden af RabidSquirrelX.
Currently, there are 1 user and 1 guest visiting this topic.
  • Oprettet af
    Emne
  • #0
    Snowball42
    Rusher
    • E-peen: 861

    Der har været en del kritik omkring manglende diversitet, og jeg har set clips af Andy Serkis der er ude og forsvare valgene. Jeg er dog ikke det mindste ked af at de vælger manglende diversitet. Jeg synes Andys forsvarer valget meget godt med at Hobitterne er meget lukkede og ikke bekymrer sig om hvad der foregår andre steder. Dårlig historie og elendig casting var jo årsagen til at Rings of Power floppede. For mig personligt ødelagde det vildt meget at de fleste Elvere ikke var flotte fantastiske væsener. At de så fik Durins kone vist frem, ødelægger lidt den generelle lore omkring at man aldrig ser dværg kvinderne, eller hvis man gør kan man ikke se forskel fordi de ligner dværge og også har overskæg.

    Så at de rent faktisk holder sig til loren omkring The Shire, ser jeg da som et kæmpe plus. Jeg er ved at kaste op over at vi ser Nordiske vikinge konger pludselig bliver til sorte kvinder, eller var det ikke også en engelsk konge der pludselig var blevet sort krøbling. Hvis I absolut vil lave inkluderende casting, så gør det begge veje, jeg venter gerne på at se en film om Kunta Kinte spillet af Ryan Gosling, eller Hitler spillet af Samuel L. Jackson. Ok, ville sikkert kun se sidst nævnte. Der er rigelig med fiktion og film der kan laves med passende blanding af folk, men lade være med at tage eksisterende litteratur eller historie og lav om i figurerne.

    Den næste run-of-the-mill generisk film der skrives kan det jo bare inkluderes som en naturlig del af historien, og så ville jeg ikke have noget problem med det. Det er da ikke som om der ikke var en blanding racer med i alle de film jeg så i min ungdom. Der var ingen krav om noget, og der var en fin blanding, og det passede ind i historien, og ingen brokkede sig. Predator, Beverly Hills cop, Lethal Weapon, Die Hard, Demolition Man, Blade, Independence Day, Pulp Fiction osv. havde da alle en god blanding af folkefærd og det passede da glimrende ind i historierne. Tingene var nemmere den gang, bad guys talte enten med tysk, russisk eller generelt bare med øst europæisk accent.

    https://arkaden.dk/film-og-serier/andy-serkis-afviser-kritik-af-manglende-diversitet-i-ny-ringenes-herre-film/
    https://deadline.com/2026/07/andy-serkis-diversity-lord-of-the-rings-casting-1236981679/

    Synes jeg det er fint der er en blanding af folk med i film, 100%, synes jeg man skal kunstigt stoppe folk ind i film hvor det giver NADA mening, nej.

    Tænker vel det er af samme årsag at The Odyssey modtager lidt kritik, de tager en klassisk historie, men tager en nyfortolkning af historien, krydrer den med en instruktør der går meget op i de små detaljer, men fejler på alt fra hjelm, kapper, rustning, skibe, moderne sprog, og ikke mindst en rapper som skjald. Og vel de 2 største kritik punkter går vel på hende der spiller Helena of Troy, og Elliot Page som en rolle som pt. ikke er nærmere defineret, men rygterne har sagt som Achilleus, men mon dog.

    Jeg synes Helena rollen er virkelig dårligt valgt, men ellers har jeg ikke de store ting at sige før jeg rent faktisk ser filmen, hvilket først sker når den kommer til streaming.

    Det jeg er mest forundret over er at John Leguizamo jo spiller græker i filmen, når han tidligere har nægtet at ville se Mario filmen fordi der var castet folk uden den rigtige nationalitet. Men så vidt jeg ved er han da ikke græker, men han har vel haft en holdning indtil han så en check.

Viser 7 svar - 61 til 67 (af 67 i alt)
  • Forfatter
    Svar
  • #61
    Snowball42
    Rusher
    #0 Trådstarter
    • E-peen: 861

    #58

    Du svarer kun på dele af det, der bliver skrevet til dig. Dit gennemgående argument er, at hudfarve kun er relevant, hvis den har betydning for selve handlingen. Men det er ikke det argument, der bliver fremsat.

    Pointen er, at karakteren er beskrevet på en bestemt måde, og at tidligere bøger, film og andre fremstillinger har skabt et veletableret billede af figuren. Når man ændrer markant på det billede, kan det for nogle påvirke oplevelsen negativt, selv om ændringen ikke har direkte betydning for plottet.

    I både #28 og #30 svarer du desuden på spørgsmålene ved at stille nye spørgsmål, frem for at forholde dig til det, du konkret bliver spurgt om.

    Som jeg skrev fra begyndelsen, handler dit argument primært om, hvorvidt hudfarven er relevant for handlingen. Men du forklarer ikke, hvorfor du mener, at det er uproblematisk at ændre en veletableret karakter, når filmen bygger på et forlæg, hvor karakteren beskrives på en bestemt måde.

    Du nævnte selv tidligere, at Liam Neeson ikke uden videre kunne erstatte Leslie Nielsen. Hvad nu, hvis rollen i stedet var blevet givet til Michael B. Jordan? Ville det efter din opfattelse have gjort filmen bedre, dårligere eller været helt uden betydning? Og hvorfor?

    Du kommenterer også specifikt på fans af Snehvide, men trådens overordnede emne er bredere. Den handler om ændringer af veletablerede karakterer fra bøger, film og tegneserier, hvor publikum allerede har en klar opfattelse af, hvem karakteren er, og hvordan vedkommende fremstilles.

    #62
    Nickell
    Moderator
    • E-peen: 2,270

    Af ren nysgerrighed, hvad nu hvis man havde gjort snehvide til en homoseksuel mand?

    Jamen, vær min gæst… Jeg ville se filmen, hvis folk var blæst bagover over dens filmiske kvaliteter. Det skete ikke med Snehvide, men det har Odysseen vist rådet bod på, selvom Zendaya og Elliott et-eller-andet spiller med i en GRÆSK mytefortælling. Matt Damon ligner ikke en græker, men jeg er overbevist om, at alle leverer en god indsats uanset deres køn, seksuelle orientering, hudfarve, osv.

    Når jeres argumenter er som taget ud af Elon Musks Twitter, så er I gale på den.

    #63
    Kenkari
    Moderator
    • E-peen: 4,360

    #62

    Odysseen er også et godt eksempel på at woke har for meget indflydelse. Især Elliot Page som jeg ikke forstår i den rolle.

    Men, det er som om det er lige meget for dig og Fisker, hvad den skrevne historie siger, men mere om der kan komme en god præstation ud af det.

    Skuespillet kunne for mig være til en Oscar og jeg ville stadig sige det er forkert, fordi det ikke passer til den skrevne historie. Når der direkte står hun er hvid som sne, så skal skuespilleren være hvid. Og så kan vi altid snakke dværge der ikke er dværge, selvom Peter Jackson også snød på den konto

    #64
    Fisker
    Rusher
    • E-peen: 792

    #60 Helt konkret ud fra din lidt snævre beskrivelse, så tror jeg at dronningens motivation vil fremstå utroværdig hvis man blot udskiftede prinsessen med en homoseksuel mand, men generelt set så tænker jeg det kunne lade sig gøre inde for rammerne af Snehvide-fortællingen.

    #61 Som jeg har skrevet til dig, og du henviser også selv til det svaret, så har du (og andre) jo allerede fået at vide man godt man synes fx at det er forkert når kildematerialet nævner en specifik etnicitet, det er selvfølgelig fint nok at have en holdning til hvilken grad en film skal følge kildematerialet og hvordan de følger kildematerialet.

    At nogen har en holdning til at de kun ønsker at se en hvid i rollen som Snehvide, det må de jo om, jeg synes det er unødvendigt og begrænsende for ens egen nydelse af underholdning helt generelt, hvad det dog ikke betyder er at man kan stille lighedstegn mellem Snehvide-filmen og woke, eller woke og (anmeldermæssigt) dårlig film.

    I forhold til at ikke at svare spørgsmål, mener jeg at have svaret alt, stort set uden undtagelse(minus en enkelt stråmand), skulle jeg have misset noget må du gerne citere/henvise til hvad det er jeg skal svare på?

    Del af pointen vedr. min anekdote om Høj Pistolføring var netop fordi den ikke var farvet af spørgsmålet om hudfarve, jeg har svært ved at se andre end Leslie Nielsen i rollen, punktum. Det gør ikke filmen dårlig, eller valget af Liam Neeson (eller Michael B Jordan for den sags skyld) som Frank Drebin (Jr) for “woke”.

    Helt konkret i forhold til om jeg havde noget imod fx Michael B Jordan spillede rollen som Frank Drebin (Jr), så er dette, ved nærmere eftertanke, nok egentlig den forkerte film at spørge ind til , da pointen med komedien i Høj Pistolføring netop er at skuespilleren ikke anerkender komedien, og en reboot af filmen hvor Michael B Jordan, med hans skuespiller-evner, bare giver den gas som Frank Drebin lyder som en virkelig sjov idé og jeg tror helt ærligt at den nyhed havde gjort mig mere interesseret i filmen end traileren.

    Afslutningsvis, så har jeg svaret direkte på påstande vedr. at Snehvide var woke, og at filmen var dårlig, fordi den var woke. Det er ikke din påstand, og formentlig heller ikke intention med dit oprindelige indlæg, jeg kom også ind på, i et svar til dig, hvordan jeg ser en af de centrale problemer med Snehvide, og andre film, er at man gerne vil kapitalisere på nostalgi ved at reboote franchises man kendte som barn, lave udvidede universer i form af bøger, tegneserie, merchandise, film, tv-serier, osv. Jeg tænker i den grad at Snehvide falder for ovenstående “Nostalgi”-kapitalisme, end at Snehvide er woke.

    Ligeledes har jeg også beskrevet at jeg har set en tendens til at anvende datapunkter (fx Snehvide er en dårlig film) som bekræftelse af at den er dårlig grundet “woke”, tilsvarende kan jeg se at datapunkter som viser det modsatte (fx the Odyssey), bagateliseres, eller på anden vis henkastes, det snakker også ind i et mere generelt emne omkring culture wars”-kulturen, som kører på bl.a. Youtube, Twitter, og andre SoMe-platformer.

    Vi kan sagtens debattere de emner også, men det er altså ikke mig som kører i ring vedr. Snehvide.

    • Dette svar blev ændret 1 time, 17 minuter siden af Fisker.
    • Dette svar blev ændret 1 time, 14 minuter siden af Fisker.
    #65
    Deadlights
    Rusher
    • E-peen: 1,800

    #55 Der er skam mange dygtige hvide skuespillerinder også. Men der kan selvfølgelig være noget praktisk bag det ved at blandt de skuespillere, som de havde udset sig til rollen, var hun den bedste. Og så ønsker de ikke at tage en ny omgang med en ny bunke skuespillere blot for at matche hudfarven til rollen.

    Ligesom de var nødsaget til at lade Odysseus sejle rundt i et vikingeskib fordi de ikke var sikre på at kunne bygge et søværdigst græsk skib. Problemet her er Nolan gerne vil bruge praktiske effekter på havet, og så er det jo ret vigtigt skibet ikke pludseligt kæntrer.

    #66
    Nickell
    Moderator
    • E-peen: 2,270

    Odysseen er også et godt eksempel på at woke har for meget indflydelse. Især Elliot Page som jeg ikke forstår i den rolle.

    Nolan har samarbejdet med vedkommende tidligere. Jeg har ikke set filmen, men Elliot er en etableret skuespiller, så mon ikke, at Nolan har styr på sine ting.

    I deler lystigt ud af Elon Musks hadefulde talepunkter. Kan I slet ikke se, hvor galt afmarcheret I er?

    Kan man ikke lide et kunstnerisk værk, så passer gaden i stedet for at føle sig krænket…

    #67
    RabidSquirrelX
    Rusher
    • E-peen: 1,098

    Nå nu filk jeg så aligevel set the odessey selvom jeg sagde jeg ville vente, men der går jo ikke andet spændende alligevel.
    Syntes matt d gør det ret godt selvom filmen som ellers har alt for mange store stjerner i små roller som sagtens kunne havde været nogle billigere skuespiller.
    Havde frygtet lidt allan page´s rolle om det var lige som de memes der havde været.. og ja fuldstænding lige gyldig skuespiller kunne havde haft den rolle men er nok mere valgt fordi der skal nævnes mand 5-6 gange så vi lige kan slå fast at skuespilleren altså er en mand.
    jeg har ikke brug for tom holland, zendaya, robert pattison, anne hathaway, lupita, jon bernthal, charlize theron osv all i samme film, de er gode men syntes også de stjæler lidt og tager en lidt ud af det.
    Og ja af alt det nolan har lavet så er den da skide flot og godt filmet men måske ikke den bedste genre for ham. og blev måske også lidt for meget af det samme hele filmen, meget med skib,vand, strand i 3 timer.

    måske er det bronze age der bare er lidt mere flad, men syntes the northman var bedre lavet og mere stemning på en måde.

    Men ja den score vel højt som årets film, er vidst også den eneste jeg har set i år i bio af hvad jeg lige husker, og jeg husker heller ikke lige nogen der er på vej som er på min radar.

Viser 7 svar - 61 til 67 (af 67 i alt)
  • Du skal være logget ind som bruger for at kunne svare...